Priserne i Danmark steg i sidste måned, når man sammenligner med inflationen i september.
Det viser tal fra Danmarks Statistik i deres månedlige opgørelse af forbrugerprisindekset, som bruges til at fastslå inflationen, prisernes stigning og dermed udhulingen af vores penges værdi.
I oktober steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,6 % i forhold til samme måned året før. I september var forbrugerpriserne 1,3 % højere end i samme måned året før.
Ændringen i inflationen mellem september og oktober skyldes ifølge analytikerne i Danmarks Statistik bl.a. prisstigninger på elektricitet og husleje fra september til oktober i år.
Danmarks Nationalbank har – ligesom Den Europæiske Centralbank (ECB) – et mål om en inflation på 2 % på mellemlang sigt. Der er trods nyheden om en stigning i inflation fra september til oktober med 0,3 % altså et stykke op til det erklærede loft.
Disse varer bliver dyrere
Også fødevarepriserne trak den samlede inflation op i oktober. Sammenlignet med oktober i 2023 lå fødevarepriserne 3,9 % højere i oktober i år.
Blandt andet har priserne på smør og olivenolie taget et hop, viser tallene. Smørprisen er steget 7,1 %, mens prisen på olivenolie ligger 34 % højere.
Tjenester er i gennemsnit steget 2,1 % det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje. Varer er i gennemsnit steget 1,0 % det seneste år, hvilket især skyldes prisstigninger på fødevarer og elektricitet.
Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,5 % i oktober, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I september havde kerneinflationen en årsstigning på 1,6 %.
Produktgruppen boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i oktober. Isoleret set bidrog produktgruppen med 0,95 % af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes hovedsageligt højere priser på husleje og elektricitet.
Elektricitet og husleje trak indekset op
Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset med 0,6 % Isoleret set trak prisstigninger på elektricitet, leje af sommerhus og brændstof indekset op med 0,54 %.
Modsat trak prisfald på møbler og boligudstyr, pakkerejser samt restaurant- og cafebesøg indekset ned med 0,22 %.
Økonom: Vores løn stiger mere end priserne
Louise Aggerstrøm Hansen, som er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank, pointerer, at mens el- og fødevarepriser trak op, aftog det underliggende prispres.
Kerneinflationen (hvor energi og ikke-forarbejdede fødevarer er trukket fra) er opgjort til 1,5 % i oktober, mens kerneinflationen i september endte på 1,6 %.
Den aftagende kerneinflation betyder blandt andet, at danskernes realløn stiger. Og når lønstigninger ligger over inflationen, kan lønmodtagerne købe mere for deres løn. Det kalder man en stigning i reallønnen.
“Inflationen er stadig langt under den aktuelle lønvækst – både i det offentlige og det private. Det betyder, at mange danskere oplever stigende realindkomster for tiden, om end fra vidt forskellige niveauer,” skriver Louise Aggerstrøm Hansen til de aktuelle inflationstal.
Også hos Dansk Erhverv påpeger man, at årsagen til stigning i den danske inflation skal findes i specifikke prispunkter:
“Det er især højere priser på elektricitet, der bidrager til den højere inflation,” påpeger seniorøkonom i Dansk Erhverv Kristian Skriver, der ligeledes fremhæver, at der er positivt nyt i udviklingen i kerneinflationen.
Den relativt lave inflation venter Dansk Erhverv tiltager svagt frem mod årsskiftet, fordi høje lønstigninger med en vis forsinkelse vil trække op.
For næste år – 2025 – venter interesseorganisationen, at inflationen vil ligge stabilt på omkring 1,5-2,0 %.
Danmark foran i EU
Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,6 % i oktober. Tallene for oktober er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i september faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,1 % fra 2,4 % i august.
Tim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, mener, at årsagen til den samlede EU-inflation blandt andet skal findes hos tyskerne, hvor inflationen er steget mere end ventet.
Men der er ingen grund til panik, for inflationen ligger stadig i tråd med Den Europæiske Centralbanks målsætning om en inflation på netop to procent, vurderer han:
“Vi hæfter os også ved, at kerneinflation, der renser prisudviklingen på energi og fødevarer ud, forblev uændret på 2,7 procent i oktober,” siger han til Ritzau ifølge DR.
Irland slår europarekord
I Danmark fører Nationalbanken en såkaldt fastkurspolitik. Denne sørger for, at den danske kronekurs er fast over for euroen, altså at kroner og euro altid skal ligge forholdsvis tæt på hinanden. Én euro vil derfor typisk have samme værdi som 7,46 danske kroner.
Dermed vil inflationen, over tid, være den samme i Danmark som i resten af euroområdet.
EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i september var Irland med 0,0 %, Litauen med 0,4 % samt Italien og Slovenien begge med 0,7 %.
Rumænien hårdest ramt af inflation
EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i september var Rumænien med 4,8 %, Belgien med 4,3 % og Polen med 4,2 %.
Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP.
Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for oktober udkommer 19. november 2024.
Skriv et svar